Hesten er én af to bevarede underarter af Equus ferus (den vilde hest). Den er et en-tået hovdyr og tilhører hestefamilien (Equidae). Hesten har udviklet sig over 45–55 millioner år, fra et lille dyr med flere tæer til det store, en-tåede dyr, vi kender i dag.
Mennesker begyndte at tæmme heste omkring 4000 f.Kr., og domesticeringen var udbredt omkring 3000 f.Kr. Den tamme hest betegnes som Equus ferus caballus. Nogle tamheste lever frit i naturen som vildtlevende bestande, men de er ikke “ægte” vilde heste.
Den eneste tilbageværende virkelig vilde hest er Przewalskis hest, en separat og truet underart.
Hestens anatomi er tilpasset flugt: den er hurtig, har veludviklet balance og et stærkt kamp-eller-flugt-instinkt. Heste kan både sove stående og liggende.
Hunheste kaldes hopper og er drægtige i ca. 11 måneder. Et ungt dyr kaldes et føl og kan som regel stå og løbe kort tid efter fødslen. De fleste heste begynder træning ved 2–4 års alderen og lever typisk 25–30 år.
Afhængigt af race, miljø og pasning lever moderne tamheste normalt 25–30 år.
Hesten måles ved manken. I engelsktalende lande bruges “hands”. 1 hånd = 4 tommer (10,16 cm). En hest på 15,2 h betyder 15 hænder + 2 tommer.
Typiske størrelser:
Heste findes i mange farver og mønstre. Farven styres af gener, bl.a. rød (kastanje), sort, dun, palomino, pinto, leopard m.fl.
Heste der ser hvide ud, er ofte grå og bliver lysere med alderen. Rigtigt hvide heste med lyserød hud er sjældne, og albinoheste findes ikke.
Heste er flokdyr med rangorden, social adfærd og kommunikerer via kropssprog, lyde og kontakt. Som byttedyr reagerer de med kamp eller flugt.
Temperamentstyper:
Heste kan sove både stående og liggende. De sover i korte perioder og får kun få timers dyb søvn. For at nå REM-søvn skal de ligge ned.